TEEN & TWEEN EMOJIKORT af Sussanne Wexø
TEEN & TWEEN EMOJIKORT af Sussanne Wexø
Velkommen til dette unikke sæt mindfulnesskort, som er udviklet specielt til tweens og teenagere
Velkommen til 21 kraftfulde teen & tweenkort, som hjælper børn og unge med at sætte fokus på deres følelser.
Vi voksne kender godt til det svar, som vi oftest modtager, hvis vi stiller et barn/ung spørgsmålet:
” Hvordan går det ? “
” Godt svarer barnet ! “
– eller også trækker det måske på skulderen…
Rigtig mange børn, unge (og voksne) kan have svært ved at sætte ord på deres følelser, og disse teen & tween kort hjælper.
Kortene er udviklet i samarbejde med Sussanne's datter Sophia på 11 år, efter en god indledende samtale om følelser, og hvordan man kunne få især de unge til at lukke op for følelseslivet.
Det vigtigste her er, at det skal være nemt.
Sophia foreslog selv emoji-inspirerede tegninger, da emojisproget er et følelsessprog, som de unge er vant til fra deres hverdagsliv, mobiltelefoner osv.
Emojisproget skulle gøres lidt mere personligt.
Kortene rammer vores instinktive følelser, og selvom hver eneste kort har en overskrift, så kan de sagtens åbne op for flere følelser og udviklende samtaler om oplevelser af følelseslivet.
Udover 20 generelle følelser er der tilføjet et JOKER kort. Dette kort kan bruges til de følelser, som er ekstra særlige, unikke og svære at udtrykke.
Brugen af kortene – til forældre og fagpersoner
Kortene kan med fordel benyttes på flere forskellige måder, og indenfor flere forskellige målgrupper.
Det kan være til forældrene, som ønsker en sjovere indgangsvinkel til at tale om følelser, men det kan også være til de mere professionelle samtaler, til lærere og pædagoger, til de terapeutiske samtaler, til ungecoaching og ikke mindst til mindfulde stunder.
Her kan kortene benyttes som et fælles projekt, hvor man styrker oplevelsen af at sætte ord på sine følelser.
Samling variation A
Hvordan går det runden – én til én
Kortene spredes ud i en cirkel eller på et bord og de unge sidder i en rundkreds rundt om kortene, eller går på skift op for at finde det rette kort.
De unge stiller hinanden spørgsmålet:
Hvordan går det?
De unge skiftes til at vælge et kort, som vises og fortælles om til en modtager, hvor man kan svare på denne måde:
Jeg føler mig … fordi …
Samling variation B
Hvis man har god tid, eller er en mindre gruppe, så kan man med fordel benytte kortene, som ved eksemplet herover, men sidde sammen og lytte til én ad gangen, som fortæller til hele gruppen.
De unge skiftes til at trække et kort, og fortælle noget om dem selv igennem kortets billede og tekst.
Man kan på denne måde åbne for at de unge kan præsentere sig selv igennem følelser og begreber.
Samling variation C
De unge skiftes til at fortælle om en følelse, som de ønsker at holde fokus på i den kommende tid.
De andre kan eventuelt byde ind og hjælpe til med at opdage, når personen oplever følelsen.
Man kan også som klasse tælle følelser i løbet af en uges tid, og på den måde spottè, hvilke følelser der oftest kommer i spil, og hvordan man kan møde følelserne.
Konflikter
Kortene kan med fordel benyttes i situationer efter konflikter.
Her kan de involverede vise hinanden et kort og flytte fokus til en forstående opmærksomhed på hinanden.
Forældre og børn/unge
Kortene kan benyttes i mindfulde stunder og samtaler, hvor den unge kan fortælle om deres egne følelser ud fra kortene. Samtidig kan forælderen også komme på banen og fortælle om de følelser, som den voksne oplever.
På denne vis åbner I sammen op for at dele følelser, og dele forståelsen af, hvordan vi påvirker hinanden i familielivet.
Man kan også som familie lave den førstomtalte Hvordan går det øvelse sammen.
Der følger en smuk æske med.
Kortene er lavet af Sussanne Wexø som er terapeut, coach, forfatter & uddannelsesleder. Sussanne er specialist i indre visdom & personlig livsmestring.